Forskere: Migrantsprog diskrimineres i Danmark

Af Petra Daryai-Hansen og Anne Holmen Hhv. docent og lektor ved Professionshøjskolen UCC og Københavns Universitet og professor på Københavns Universitet

Det svækker sprogtilegnelsen hos børn i Danmark, at migrantsprog diskrimineres, og at engelsk i så høj grad favoriseres. Det danske skolesystem har brug for et meget mere pluralistisk sprogsyn, hvor alle elevers sproglige ressourcer bliver sat i spil.

En svækkelse af sprogkompetencen
I 2002 afskaffede man modersmålsundervisningen i mindretalssprog i folkeskolen på nationalt plan, og selv om man i nogle kommuner har valgt at fortsætte med at tilbyde gratis modersmålsundervisning, svækkes den samlede sprogkompetence hos børn i Danmark, når modersmål nedprioriteres.

Den danske sprogpolitik betyder simpelthen, at samfundet bruger penge på at få børn til at glemme sprog. Afskaffelsen af undervisningen i modersmål er blot ét eksempel på de sproghierarkier, der i høj grad påvirker undervisningen i både dansk og fremmedsprog i det danske skolesystem. Der tales over 100 forskellige sprog i Danmark, men forskning på området viser et stærkt hierarki mellem sprogene med engelsk i toppen.

Derefter kommer dansk, og nederst i hierarkiet ligger migrantsprog som for eksempel arabisk, kurdisk og farsi.

Migrantsprog diskrimineres
Hierarkierne skabes på baggrund af økonomiske, politiske og kulturelle faktorer og kan blandt andet ses i den måde, de forskellige sprog bliver omtalt på i sprogpolitiske publikationer fra regeringen på blandt andet skoleområdet. Her bliver engelsk promoveret som det naturlige og uundgåelige fremmedsprog, og begreber som globalisering og internationalisering bliver ligestillet med engelsk, mens migrantsprog diskrimineres.

De danske sproghierarkier bliver også tydelige, når man sammenligner med sprogpolitik i andre europæiske lande. I Tyskland for eksempel anerkendes migrantsprogene i officielle dokumenter i langt højere grad som en del af den sproglige mangfoldighed og nævnes som særskilte fremmedsprog, mens de eksplicit diskrimineres i den danske diskurs – blandt andet ved at de bliver nævnt under et og ikke som individuelle sprog.

I for eksempel Undervisningsministeriets bekendtgørelse om modersmålsundervisning fremstilles de som sprog, der ikke repræsenterer en ressource, fordi de ikke har økonomisk og politisk betydning, og fordi de ikke er en del af den danske selvforståelse – i modsætning til grønlandsk og færøsk.

Migrantsprog bliver set som noget, der står i vejen for, at børnene lærer dansk – noget, man skal væk fra.

Engelsk truer fransk og tysk
Man kan være bange for, at vi med den nuværende sprogpolitik bevæger os fra flersproglighed til parallelsproglighed, hvor dansk og engelsk nærmest begge gøres til officielle sprog. Det ensidige fokus på dansk og engelsk kan have store omkostninger for undervisning i andre sprog og gå ud over de generelle sprogkompetencer i den danske befolkning.

Engelsk truer i virkeligheden fransk og tysk som fremmedsprog i Danmark meget mere, end engelsk truer dansk. I Tyskland kan man nogle steder vælge fransk eller spansk som første fremmedsprog i første klasse og så vente med engelsk til senere. Det er naturligvis meget vigtigt, at børn i Danmark lærer engelsk og bliver gode til det, men der skal samtidig være plads til og fokus på den sproglige mangfoldighed.

Elevernes modersmål skal inddrages i undervisningen
Vi er begge involverede i forskningsprojektet ’Tidligere Sprogstart – ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed’, der er et samarbejde mellem Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet, som A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal har bevilget over 12 millioner kroner til.

Sammen med lærere på fem københavnske folkeskoler skal vi udvikle de pædagogiske metoder og materialer, som skolerne i dag mangler for at kunne leve op til skolereformens krav om tidligere sprogundervisning i engelsk, tysk og fransk.

En tidligere sprogstart medfører ikke i sig selv mere og bedre sproglæring. Forskningen viser derimod, at bedre sproglæring hænger sammen med, hvordan den sprogpædagogik, der udføres i de enkelte klasser, formår at inddrage elevernes sproglige forudsætninger.

De erfaringer og den viden, der skal til for at udvikle en sprogpædagogik til tidlig sprogundervisning, har vi endnu ikke i Danmark. Det skal projektet være med til at rette op på, og her er det afgørende at fokusere på, hvordan man kan inddrage elevernes modersmål og øvrige sproglige kompetencer.

Anders And på estisk
Den ensidige promovering af engelsk og diskrimineringen af migrantsprog er blandt andet et stort problem, fordi man lærer sprog ved at bygge oven på det, man kan i forvejen. At lære sprog handler blandt andet om at sammenligne forskellige sprog og lære at reflektere over sprog.

Det er der arbejdet med i det nordisk-baltiske DELA-NOBA-projekt, hvor lærere i 2., 3. og 6. klasse på Randersgades Skole i København har afprøvet og udviklet undervisningsmateriale, der inddrager migrantsprog og andre fremmedsprog som en ressource.

For eksempel er der udviklet en opgave, hvor eleverne lærer, hvad forskellige Anders And-figurer hedder på engelsk, estisk, finsk, tyrkisk og dansk. De ser navnene på de forskellige sprog og skal så gætte, hvilket sprog der er tale om. De foreløbige erfaringer peger på, at det øger elevernes generelle sproglige opmærksomhed, når man inddrager deres modersmål og andre sprog i undervisningen.

Migrantsprog skal prioriteres
I Danmark tænkes hvert sprog for sig i planlægning af undervisning, mens man i Finland og andre lande har udviklet en ekstra kategori med læringsmål for det interkulturelle og flersproglige. Sprogene er ikke nødvendigvis skilt ad inden i det enkelte menneske, og der findes ikke ”rene” sprog.

Men som folkeskolen er indrettet i Danmark, afspejles det ikke i skolens læringsrum.

Derfor er det afgørende, at man både fra politisk side og i kommunerne i langt højere grad prioriterer migrantsprog. Det gøres ved at genindføre modersmålsundervisning for alle familier, der ønsker det, som i for eksempel Sverige. Sprog (i flertal) skal i langt højere grad ses som en ressource for samfundet og den enkelte – det er ikke mindst vigtigt i den nuværende situation, hvor et stort antal nyankomne flygtningebørn skal lære dansk.

Derudover er vigtigt at sikre større viden blandt lærere om alle sprogs betydning for børns udbytte af sprogundervisningen og skolegangen i det hele taget. En mere mangfoldig sprogundervisning i folkeskolen vil være med til at sikre, at børn i Danmark i fremtiden udvikler en større sproglig opmærksomhed og mestrer andre sprog end engelsk og dansk.

debat@altinget.dk